Bayvantic Vet til hunde 4-10 kg, 4x1 ml
Effektiv overfor lopper, flåter, myg, sandfluer og pelslus.
Håndkøbslægemiddel: sælges kun til personer over 15 år og ingen returret.
Yderst effektivt når du ønsker at komme lopper til livs. Produktet vil ved korrekt brug dræbe voksne lopper samt loppe larver – også i dyrets miljø. Derudover har det en repellerende effekt overfor flåter, myg, sand- og stikfluer. Dette modvirker disse sætter sig på dyret og suger blod, hvorved risiko for overførsel af visse sygdomme nedsættes.
Brugsvejledning:
Bayvantic er et spot-on produkt der dryppes på hundens hud imellem dens skulderblade – ved større hunde fordeles doseringen flere steder fra mellem skulderblade til halerod. Undgå at opløsningen løber ned af siden på hunden ved ikke at påføre for meget på ét enkelt sted.
Har effekt i op til 4 uger. Ved behandling af lopper bør alle dyr i samme husstand behandles på samme tid for optimal effekt. Her vælges et passende præparat til det enkelte dyr.
Må gerne gives til drægtige og lakterende tæver.
Forsigtighedsregler:
Bør ikke anvendes til hvalpe under 7 uger samt hunde på mindre end 1,5 kg. Må ikke anvendes til katte (kan være livsfarligt for dem). Præparatet bør ikke anvendes ved kendt overfølsomhed overfor de aktive stoffer eller hjælpestoffer.
Indholdsstoffer:
Imidacloprid 100 mg/ml, permethrin 500 mg/ml
Klik her for at læse indlægssedlen for Bayvantic til hunde 4-10kg
Det anbefales at læse indlægssedlen grundigt inden anvendelse.